
Idéen til koncerterne opstod i Kulturkredsen i 1996, da man ville forsøge at genoplive de hedengangne koncerter i Slagelse Lystanlæg, som før i tiden var en fast tradition. Opgaven blev videregivet til Anna Lise Werner, som opfandt navnet “Picnickoncerter”.
De første koncerter løb af stablen i 1997. Til den første koncert mødte ca. 50 mennesker frem. Siden er antallet steget støt, og i 2002 var gennemsnittet oppe på 600 mennesker pr. koncert. Rekorden var 1400 mennesker ved City Rollers´ koncert, onsdag d. 11 august 2004. Ved koncerterne medbringer publikum selv mad- og drikkevarer, og der dækkes flittigt op med borde, stole og ternede duge. Der er gratis adgang til koncerterne, og enhver rydder op efter sig selv.
2008 var altså 11. sæson, som de to “picnic-mostre”, Anna Lise Werner og Inge Lis Olsen, styrede med sikker hånd.
Velkommen til picnickoncert i Slagelse Lystanlæg på Parkvej 30.
Comments are closed